Oplevelser, rådgivning og innovation inden for vild mad

Beskrivelse af Byhøst

Hvad kan Byhøst

Vi har siden 2011 været bannerfører for VILD MAD-bevægelsen i byerne og arbejdet med den vilde mad i alle mulige former og afskygninger. Fra vores digitale værktøjer som app og hjemmeside til at tænke natur og spiselighed ind i områder som byudvikling og designe sjove madoplevelser med den spiselige natur. Hvis det handler om natur, kvalitet, råvarer og mad, så er det os.

Hvad kan den vilde mad

Vores erfaring viser, at den spiselige natur kan meget mere end smukke madoplevelser under åben himmel. For os er vild mad et springbræt til at skabe alt fra fællesskaber og lokal tilknytning til innovation. Derfor arbejder vi professionelt med den vilde mad som drivkraft til at engagere mennesker i alle mulige ting, emner og projekter.

Vilde Madoplevelser

I Byhøst designer vi unikke skræddersyede oplevelser med sted og vild mad som hovedpersoner. Vi vil skabe særlige og inspirerende oplevelser, der sidder fast - om det så er Københavns Høstfest med 2.600 gæster på gaden, en samtalefrokost til en konference eller en gourmetmiddag i naturen for 60 gæster. Vi afholder 10-15 vilde madoplevelser om året.

Sanketure

Hvilke spiselige herligheder kan man finde i denne måned? Hvor finder man havtorn eller ramsløg. I Byhøst arrangerer vi guidede ture, hvor vi tager ud i alle mulige typer natur og finder vilde råvarer. Vi kan afholde ture i næsten alle typer områder og laver både ture for institutioner, virksomheder og kommuner. Vi afholder ca. 10 sanketurer om året.

Kurser, teambuilding og medarbejderdage

Byhøst skaber fælles oplevelser, nye indtryk og inspiration til kurser, teambuilding eller medarbejderdage. En guidet samletur i skoven efterfulgt af en gourmetfrokost tilberedt af dygtige kokke og indtaget ved et fuldt opdækket langbord i skovbrynet. At plukke strandurter langs vandet og sammen tilberede et måltid over bål, der spises i vandkanten. Vi holder 4-6 medarbejderdage om året.

Talks

Hvad er det egentlig sankning og vild mad handler om? Hvad sker der indenfor bæredygtig mad i byen, og hvad siger det om tidens tendenser? Hvordan kan man som organisation skabe forandring og engagere mennesker i en bevægelse? Vi kommer ud og taler om vores arbejde, om den spiselige natur, om at samle i byområder eller tidens tendenser når det kommer til mad og råvarer. Vi holder årligt omkring 10 foredrag.

Projekter

I Byhøst arbejder vi projektorienteret med alt det, den vilde mad kan i byudviklingsprojekter, udvikling og design af innovative digitale løsninger, undervisningskoncepter og kortlægning af spiselig områder.

Det vi ikke vidste…

Vild mad er for os udgangspunktet for de mest fantastiske ting og nogle gange kan det spille en rolle et sted vi slet ikke havde tænkt var muligt. Men med vores tilgang kan det vildeste være muligt. Så kontakt os gerne omkring hvad end det kan være, så er vi altid friske på at lege med.