På eget ansvar

Byhøst opfordrer alle brugere til at læse ALLE punkter under “Byhøstguide”, og især anvende den rådgivning, der findes under “Sanketips” og “Forurening”.

www.byhoest.dk og byhøst-app er tjenester, der stiller en dele-service til rådighed, hvor brugere kan dele informationer om samlesteder indirekte fra bruger til bruger via et interaktivtkort. Alle samlesteder på Byhøsts kortfunktion er således brugergeneret indhold, delt og uploadet af private brugere. Disse brugere kan være mere eller mindre vidende om de råvarer, de deler på kortet.

Byhøst tager derfor ikke ansvar for, hvad der findes på eksakte lokationer eller hvad brugere plukker og anvender. Byhøst tager ydermere ikke ansvar for, hvilke informationer, der deles på kortet, men opfordrer brugere til god og ærlig omgang med kort-tjenesten. Det er således brugernes eget ansvar, hvad de sanker, tilbereder og spiser. Ligesom det er brugernes eget ansvar at orientere sig tilstrækkeligt omkring forvekslingsmuligheder og andet, når det kommer til de planter, de sanker. Viden og rådgivning i almanak er vejledende og bør ikke anvendes som eneste kilde til viden. Brug altid din sunde fornuft og undersøg altid igennem flere kilder.