Panna cotta med spansk kørvel og mælkebøttesirup

Mælkebøttesirup

65 udsprungne mælkebøttehoveder
5 dl vand
3 dl rørsukker
Saft af en citron
Skyl blomsterne. Klip de gule kronblade fra hovedet og kom i en gryde med vand, sukker og citronsaft. Kog op og lad det koge igennem i ca. 10-15 min. Sigt mælkebøttebladene fra og kog ind til blandingen tykner en smule.
Hæld på patentglas.

Panna cotta med spansk kørvel og mælkebøttesirup

1 håndfuld spansk kørvel
6 dl piskefløde
3 blade husblas
80 g sukker
Citronsaft
Skyl kørvelen godt, tør den og blend i en blender.

Udblød husblasen i en skål med vand. Varm sukker og fløde i en gryde til lige under kogepunktet, lad det hele simre i ca. 10 min, uden at det koger. Fjern fra varmen og lad stå i ca. 5 minutter. Kom husblassen i og rør rundt til den er opløst. Smag blandingen til med citronsaft og rør den spanske kørvelpuré i .
Fordel i 4 glas. Stil på køl i min. 6 timer.

Servering

Server panna cottaen med lidt mælkebøttesirup hældt over.

Ingredienser: