Byhøst – Spis vild mad og kom i gang med at sanke

Urter på sort rustikt bord

Byhøst har længe været bannerfører for vild mad. Vild mad vil sige mad der udnytter de råvarer der vokser i naturen. I 2020 er den gamle Byhøst hjemmeside lukket, og nu bedrives denne side af ny ejer. Ambitionen er dog at fortsætte med at levere information og guides omkring, hvordan du kan finde de lækre friske råvarer.

Det tidligere Byhøst var involveret i mange forskellige store projekter med relation til vild mad, men det kan vi desværre ikke leve op til i nuværende format. Til gengæld vil vi hele tiden udvide vores vidensbase med information omkring urter, bær og blomster og med tiden vil vi også gerne kunne bringe opskrifter, hvor de ingredienser vi finder i naturen kommer til sin ret.

Den vilde danske natur er blevet gourmet i det danske køkken

En del gourmet restauranter er begyndt at udnytte de vilde planter man kan finde i den danske natur til at skabe unikke gourmet oplevelser. Se bare Noma, som flere gange er blevet kåret som verdens bedste restaurant. Her specialiserer man sig i det danske køkken, og der bliver hele tiden udviklet på, hvordan man kan tilberede og servere den vilde mad på nye måder.

Hvad er så vild mad? Det er urter, svampe, bær og meget mere. Kort sagt er det alt, hvad man kan finde af råvarer til mad ude i naturen. Meget kan findes ved at bevæge sig en tur ud i skoven. Her kan du for eksempel finde massevis af forskellige vilde bær og svampe. Du kan også finde store tæpper ramsløg, som virkelig er blevet en populær ingrediens.

Når du selv finder mad i naturen er det vigtigt at vide, hvad du har med at gøre. Mange svampe er direkte giftige og kan være farlige at spise. På samme måde kan en plante som ramsløg nemt forveksles med liljekonval, som er meget giftig. Kend derfor naturen, før du samler. Ofte er der gode tommelfingerregler, der hjælper dig med at identificere de rigtige urter og svampe. Eksempelvis vil ramsløg dufte kraftigt af hvidløg, hvis det gnides mellem fingrene. Så kan være tryg ved at det ikke er liljekonval, du står med.

Vi gennemgår kvaliteter og egenskaber i de vilde råvarer

Vi har et klart fokus i hver artikel om råvarer. Vi vil gerne levere brugbar og praktisk information. Derfor bliver vægten lagt på hvilke kvaliteter og egenskaber de enkelte råvarer har og ikke mindst hvad de kan bruges til i madlavningen.

Derfor bliver det fremhævet hvis en råvare er rig på bestemt næring eller bestemte typer af vitaminer. Derudover vil vi beskrive smag og hvordan den vilde mad kan bruges i madlavning. Hvilke madretter kan man bruge denne ingrediens til. Hvad minder ingrediensen om af andre, så man måske kan eksperimentere med at udskifte andre ingredienser i andre retter. Et godt eksempel kan være at bruge ramsløg i stedet for løg, hvidløg eller purløg. Det vil give et ekstra pift til retten, og kan give en ellers kedelig ret rigtigt meget karakter.

Kender du til opskrifter, hvor man nogle af de ting vi skriver om kan bruges, så skriv endelig til os på Byhøst redaktionen.

Et nyt byhøst om at sanke dog uden app og sanketure

Byhøst handler kort sagt om sankning og om at sanke, som det kaldes. Når man går du for at sanke, så er det for at finde vild mad fra naturen. Sankemad betegner mad der laves med ingredienser fra den vilde natur. Man kan dog ikke sanke uden at vide, hvad man skal lede efter og i det hele taget hvad man kan spise. Gør dit forarbejde grundigt, så du ikke kommer til at forveksle gode urter og planter med noget der ikke kan spises.

Vi har desværre ikke ressourcerne, som har været tilgængelige for de tidligere ejere af Byhøst. Derfor kan vi desværre ikke tilbyde en app om vild mad eller kurser og sanketure, som tidligere har været udbudt at Byhøst. Vi vil dog hente inspiration fra den gamle side. Byhøst har eksisteret siden 2011, og vi håber at kunne bidrage lidt til at holde traditionen ved lige med at finde og udnytte vild mad fra naturen.

Byhøst bliver en hjemmeside om vild mad i konstant udvikling

På grund og ophavsrettigheder kan vi desværre ikke genbruge noget af det gamle gode materiale fra Byhøst. Derfor er det nødvendigt at opbygge alt indhold og information på ny. Det bliver en lang proces, da der er rigtigt meget at skrive om, og derfor vil du måske opleve en side med mange mangler her i starten. Vi arbejder dog konstant på at udvikle indholdet af Byhøst.

Hvis du læser med og har feedback til vores side, så hører vi meget gerne fra dig. Det kan være alt fra et klap på skulderen til kritik eller ideer til hvad vi skal skrive om på Byhøst. Nederst på siden kan du finde en email-adresse, som vi kan kontaktes på. Vi ser frem til at høre fra dig.