Japansk pileurt – en velsmagende invasiv art

Japansk pileurt er i manges øjne en plante, der kommer fra helvede, fordi den invaderer og overtager hele haven, hvis man planter den. Ja, den er invasiv og gør det også umuligt for andre planter at gro, da den spreder sig meget hurtigt. Men, hvad mange ikke ved er, at den smager helt fantastisk og helt naturligt kan holdes i skak ved at spise den. 

Når man planter japansk pileurt i haven, skal man være opmærksom på at høste den jævnligt. For når planten høstes bruger den mere tid på at hele såret end at sprede sig. Det er tilfældet, da den optager meget næring fra solen via de overjordiske dele, som gør den i stand til at sprede sig – så jo færre overjordiske plantedele, jo svagere bliver den. 

Hvad er japansk pileurt? 

Japansk pileurt er en plante, der kan vokse sig 2,5 meter høj. Den blev indført i Danmark for cirka 100 år siden fra fjerne østen, fordi det var en hurtigtvoksende staude, der nemt kunne bruges som læ- og prydplante. 

I dag er man ikke længere så glad for den, da den kan gro stort set alle steder, og derfor nu er blevet en invasiv art, der overtager pladsen fra andre plantearter. Den vokser ofte i haver, ved vandløb, langs veje og ved jernbaner og har hule og saftige stængler, der er rødplettede. Den kan desuden kendes på sine flotte hjerteformede blade. 

Om sommeren har japansk pileurt flotte, hvide blomster og er derfor også et flot syn. Om vinteren ser man ikke meget til planten, da den dør og trækker sig tilbage til jorden, indtil den igen om foråret spirer og genopstår. 

Hvilke dele af japansk pileurt kan man spise? 

Selvom det er med haven som indsats at plante japansk pileurt, smager den rigtig godt. Det er de helt unge skud, der kan spises, herunder særligt de lidt tykkere skud, som ikke er så trævlede som de tynde. De kan godt spises hele og rå – dog er de meget sure, og kan derfor smagsmæssigt sammenlignes med en citron. 

Dem, der vælger at spise japansk pileurt, bruger den ofte ligesom en rabarber, hvilket den også smagsmæssigt egner sig rigtig godt til. Den er dog særligt god til cremede og søde retter på grund af sin meget syrlige smag.

Hvilke retter kan den bruges til? 

I rå form smager japansk pileurt som sagt af citron eller af den grønne rabarber, som er knapt så sød. Den kan derfor sagtens bruges til kager og desserter, men vælger du i stedet at tilberede den, mister den noget af sin syre. Det får den til at smage lidt som en syrlig asparges i stedet og gør den velegnet til fiskeretter, pastaretter og karryretter. 

Har du derfor japansk pileurt i haven eller i nærområdet, er der mange muligheder for at integrere den i køkkenet – så gør den dermed også en smule gavn. 

Pas dog på med at bruge den i store mængder, da den ligesom rabarber indeholder oxalsyre, hvilket over tid kan give gigt og nyresten.

Artiklen er venligst leveret af helsebladet.dk, hvor du blandt andet kan læse alt om CBD olie.